Kommunalvalg, eller byrådsvalg, afholdes hvert 4. år, den tredje tirsdag i november.

Tidspunktet ligger fast, og til forskel fra valg til Folketinget, som Statsministeren udskriver, kan valg til byrådet ikke udskrives i utide.

Valg til byråd og regionsråd samme dag

Som skrevet afholdes valg til byrådet, og i øvrigt også til regionsrådet, tredje tirsdag i november, men de valgte tiltræder først deres poster den 1. januar det efterfølgende år. Også her er der en forskel i forhold til Folketinget, hvor man i praksis er ude med det samme, hvis man ikke genvælges.

Hvem har stemmeret til kommunalvalg?

Du skal opfylde relativt få kriterier for at kunne stemme til byrådsvalg og regionsrådsvalg:

• Du skal være 18 år
• Du skal have fast bopæl i Danmark

Det er hovedkriterierne, men derudover er der også et par andre ting som skal være opfyldt. Du skal enten være:

• Dansk statsborger
• EU borger
• Statsborger i Island eller Norge
• Eller have boet i Danmark, Grønland eller Færøerne de sidste fire år

i kombination med de to hovedkriterier, for at have stemmeret til byråd og regionsråd.

Der er nogle undtagelser omkring personer som er umyndiggjort, som kan ophæve valgretten, men lever du op til ovenstående hovedkriterier, og et af de fire nederste kriterier, bliver du automatisk optaget på valglisten i din kommune.

Det er heldigvis forskelligt fra tidligere, hvor valgret kun tilfaldt mænd over 30, som var uberygtede, havde et fast tilhørsforhold til valgkredsen, egen husstand, og som ikke havde modtaget fattigdomsydelser.. Der var et par andre undtagelser, men ovenstående var nok de vigtigste.

Valglisten:

Som navnet antyder, er det en liste over registrerede vælgere i en kommune. Her er du som  stemmeberettiget automatisk optaget, uden at du behøver at gøre noget. Du modtager automatisk et valgkort før valget, som også angiver hvor i kommunen du skal stemme.

Så herfra er det faktisk enkelt: brug din grundlovssikrede ret (jeg betragter det nærmest som en pligt) til at vælge dit lokale byråd.

Gennem flere år har jeg købt mit brød hos Skallebæk/Lagekagehuset. Det er der flere årsager til – den vigtigste er nok at Skallebæk laver det mest suveræne sønderjyske rugbrød, man overhovedet kan sætte tænderne i.

Lad os så glemme alt om at deres sønderjyske rugbrød er steget 25% de sidste fire år, mens det samtidig er blevet mindre. Sidstnævnte påstand udelukkende ud fra at det for fire år siden ikke kunne lade sig gøre at anbringe en Skallebæk skive i min madkasse – det kan det nu….

Det der virkelig pisser mig af, er at samtlige ansatte hos Skallebæk ikke kan se forskel på rundt og firkantet. For 21. gang har jeg nu bestilt, i drive-inen, et rundt franskbrød, og er kommet hjem med et firkantet.

For mig, og sikkert mange andre, er der en forskel på rundt og firkantet, en forskel i skorpen osv. – men generelt handler det mere om hvorvidt man får et blødkogt æg, når man har bestilt et spejlæg.

Skallebæk vil åbenbart kun sælge det de har, og de er så ligeglade med om det er det samme som kunden har bestilt. Jeg har tidligere skrevet til Skallebæk og spurgt om forskellen på rundt og firkantet var for svær for personalet.. svaret var at personalet naturligvis solgte/leverede det kunden spurgte efter. Fred være med det, jeg vil så vælge at gå andetsteds hen.

Jeg kan så kun håbe på at Skallebæk/Lagkagehuset på et tidspunkt fatter, at det faktisk er rimelig intelligent at levere den vare deres kunder bestiller…

Jeg undskylder til Malta, for allerede nu at have udnævnt dem til prügelknabe, men for overblikkets skyld, har jeg gjort det, og det giver følgende resultat:

Italien                 5                             8-4                     +4                          7

Bulgarien           6                             5-4                     +1                          6

Danmark           5                             6-4                     +2                          5

Tjekkiet              5                             3-3                      0                           5

Armenien           4                            1-7                       -6                          0

Så det kan “sagtens” lade sig gøre at vinde puljen eller blive toer. Stillingen opdateres løbende. Den aktuelle stilling i Danmarks gruppe, altså uden at der er reguleret for det dårligste hold, finder du ved at klikke på linket.

Jeg har forsøgt at opliste reglerne for hvordan de bedste toere i VM kvalifikationen findes, klik på linket hvis du vil læse mere om dét.

For de fleste af os er det svært, år efter år, at huske hvornår sommertiden starter og hvornår den slutter. Hvornår går vi over til, eller tilbage til,vintertid, som i virkeligheden er normaltid.

Det er slet ikke så kompliceret, for i de senere år er både sommertidens begyndelse og sommertidens slutning, altså vores tilbagevenden til normaltid – eller vintertid, som nogen kalder det, blevet fastlagt i EU. Jeg skylder nok lige at skrive at denne formalisering er godkendt både af Folketinget og Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. 2 af Danmark – så er det da på plads.

Tidspunkterne:

Vi stiller om fra normaltid, eller vintertid, til sommertid, den sidste lørdag i marts, uanset på hvilken kalenderdag den falder.

Vi stiller om fra sommertid, til vintertid, eller normaltid, den sidste lørdag i oktober, uanset hvilken kalenderdag den falder.

Når jeg skriver at det er om lørdagen vi stiller om, er det jo ikke helt korrekt, da klokken har passeret midnat inden vi stiller om – men det er lidt lettere at huske end “natten til søndag”.

Men faktuelt er det først efter at klokken har passeret midnat at vi roder med urene. Nogen af os gør det selvfølgelig først når vi står op, men ude i samfundet, og faktisk i hele EU, stilles det “offentlige ur” om. Det betyder at vi nogen gange bøvler med hæveautomater m.m., men som regel løser det sig.

Faktuelt:

Den sidste lørdag i marts, eller rettere sagt kl. 02.00, natten til søndag, stiller vi urene frem til kl. 03.00, vi “taber” altså en time.

Den sidste lørdag i oktober, eller rettere sagt kl. 03.00, natten til søndag, stiller vi urene tilbage til kl . 02.00, vi “vinder” altså en time.

Huskeregler:

Når vi går fra normaltid, eller vintertid, til sommertid, stiller vi havemøblerne “frem” og uret ligeledes en time frem.

Når vi går fra sommertid til vintertid, eller normaltid, stiller vi havemøblerne “tilbage” og uret ligeledes en time tilbage.

Hvorfor har vi egentlig sommertid og vintertid:

Tjaee. oprindeligt var det ud fra et ønske om at spare stearinlys, det var ihvertfald  hvad Benjamin Franklin (1706-1790) skrev, men i nyere tid har man nok haft en mere praktisk tilgang til tingene.

Under verdenskrigene indførte man sommertid, i håbet om at spare energi til bl.a. belysning – Tyskland og Østrig startede, og eftersom de tabte, har det måske ikke haft den store indflydelse.

Danmark, historisk set:

Vi har haft sommertiden indført i flere omgange, første gang under 1. verdenskrig, derefter i en periode omkring 2. verdenskrig, og i nyere tid fra 1980.

Hvornår den skulle starte og slutte, har dog ikke rigtig ligget fast, før den EU-forordning jeg omtalte i starten, blev fuldstændigt integreret.

Hvorom alt er, sommertiden er ligesom sex, kommet for at blive, og rent faktuelt spores der, ifølge elværkerne, et fald i forbruget på 5-8% i perioden, så det er da godt for noget..

Det store spørgsmål er typisk hvordan vi kvalificerer os. Det enkle svar er: vind gruppen, så er vi kvalificeret direkte… Nu er det bare ikke altid muligt at vinde, trods alt er vi oppe mod store nationer, så skulle den direkte kvalifikation glippe, er scenariet som følger:

Europa leverer 13 af de 32 deltagere i VM i Brasilien.

De 9 gruppevindere kvalificerer sig direkte, det er lige ud af landevejen. Så mangler der fire.

De sidste 4 findes blandt de 8 bedste toere i de enkelte grupper. Kvalifikationskampene er overstået, for Danmarks vedkommende, den 15. oktober 2013. Herefter trækkes der lod til play off kampene, som skal spilles mellem den 15. og den 19. november 2013.

I skrivende stund har jeg ikke kunnet finde aktuel information om hvordan man rent matematisk vil finde den rigtige toer. Vi har jo set det før, med flere hold der har samme pointantal, målscore m.m. – og det giver altid anledning til spekulationer.

Indtil videre bruger vi derfor metoden fra VM i 2010, og den ser sådan her ud, når det drejer sig om placeringen internt i de enkelte grupper:

• 1. Flest scorede point
• 2. Målforskel
• 3. Flest scorede mål

Hvis det ikke giver et entydigt resultat, altså hvis to hold ligger fuldstændigt ens udfra ovenstående kriterier, fortsætter vi bare sådan her:

• Flest point i indbyrdes kampe mellem holdene
• Målforskel i indbyrdes kampe mellem holdene
• Flest scorede mål i indbyrdes kampe mellem holdene
• Lodtrækning, foretaget af FIFA

Lodtrækningen kan dog, hvis der kan opnås enighed om det mellem holdene, erstattes af play off. Play off afvikles som vi kender det fra slutrunder: ved uafgjort er der forlænget spilletid, eventuelt efterfulgt af straffesparkskonkurrence.

Der er selvfølgelig også en formel til at finde de bedste toere på tværs af grupperne, og den ser sådan ud:

I grupper med seks hold, undtages resultater opnået mod det hold som slutter som nummer seks i gruppen. Derved sidestilles grupperne med seks hold, med den ene gruppe som kun har fem deltagere, dvs. gruppe I hvor både Frankrig og Spanien konkurrerer.

Herefter er kriterierne:

• 1. Flest point
• 2. Målforskel
• 3. Flest scorede mål
• 4. Flest scorede mål i udekampe
• 5. Status på indkasserede kort (gult, efterfuldt af rødt i samme kamp -4 point, røde kort -3 point, gule kort -1 point, to gule kort i samme kamp -3 point)

Skulle der på trods af ovenstående opstå den situation at to hold ligger helt lige, trækker FIFA lod om deltagelsen.

Danmarks pulje kan du se ved at klikke på linket, der findes du også aktuel status, de andre Europæiske puljer finder du her.

Her kan du se puljerne for Europa. Spilletidspunkter og resultater for de enkelte puljer kan du se på FIFAs hjemmeside. Spilletidspunkter for Danmarks gruppe ligger på en side for sig selv.

Gruppe A:

• Kroatien
• Serbien
• Belgien
• Skotland
• Makedonien
• Wales

Gruppe B:

• Italien
• Danmark
• Tjekkiet
• Bulgarien
• Armenien
• Malta

Gruppe C:

• Tyskland
• Sverige
• Irland
• Østrig
• Færøerne
• Kazakhstan

Gruppe D:

• Holland
• Tyrkiet
• Ungarn
• Rumænien
• Estland
• Andorra

Gruppe E:

• Norge
• Slovenien
• Schweitz
• Albanien
• Cypern
• Island

Gruppe F:

• Portugal
• Rusland
• Israel
• Nordirland
• Adzerbaijan
• Luxenborg

Gruppe G:

• Grækenland
• Slovakiet
• Bosnien-Herzegovina
• Litauen
• Letland
• Liechtenstein

Gruppe H:

• England
• Montenegro
• Ukraine
• Polen
• Moldavien
• San Marino

Gruppe I:

• Frankrig
• Spanien
• Hviderusland
• Georgien
• Finland

Danmarks pulje til vm 2014:

Danmark, Gruppe B:

• Danmark
• Italien
• Tjekkiet
• Bulgarien
• Armenien
• Malta

Den aktuelle stilling ser sådan ud:

Stillingen snyder lidt, da resultater mod gruppens dårligste hold, frasorteres til sidst. Stillingen med fem hold kan du se ved at klikke på linket.

Kamptidspunkter:

7. September 2012:

• Malta-Armenien (0-1) (70. Artur Sarkisov)
• Bulgarien-Italien (2-2) (30. Stanislav Manolev 1-0, 36. Pablo Osvaldo 1-1, 40. Pablo Osvaldo 1-2, 66. Georgi Milanov 2-2)

8. September 2012:

• Danmark-Tjekkiet – kl. 20.15 (0-0)

11. September 2012:

• Italien-Malta (2-0) (5. Destro 1-0, 92. Cohen 2-0, selvmål)
• Bulgarien-Armenien (1-0) (43. Manolev)

12. Oktober 2012:

• Bulgarien-Danmark (1-1) (7. Dimitar Rangelov 1-0, 40. Nicklas Bendtner 1-1)
  
• Armenien-Italien (1-3) (11. Andrea Pirlo 0-1 straffespark, 28. Henrikh Mkhitaryan 1-1, 64. Daniele de Rossi 1-2, 82. Pablo Osvaldo 1-3)
• Tjekkiet-Malta (3-1) (34. Theodor Gebre Selassie 1-0, 38. Roderick Briffa 1-1, 52. Tomas Pekhart 2-1, 67. Jan Rezek 3-1)

16. Oktober 2012:

• Italien-Danmark kl. – 20.45 (3-1) (33. Riccardo Montolivo 1-0, 37. Daniele De Rossi 2-0, 46. William Kvist 2-1, 54. Mario Balotelli 3-1)
  
• Tjekkiet-Bulgarien (0-0)

22. Marts 2013:

• Tjekkiet-Danmark (0-3) (57. Andreas Cornelius 0-1, 67. Simon Kjær 0-2, 82. Niki Zimling 0-3)
  
• Bulgarien-Malta (6-0) (6. Aleksander Tonev 1-0, 38. Aleksander Tonev 2-0, 47. Ivelin Popov 3-0, 55. Emil Gargorov 4-0, 68. Aleksander Tonev 5-0, 78. Ivan Ivanov 6-0)

26. Marts 2013:

• Armenien-Tjekkiet 0-3, 47. 0-1 Matej Vydra, 81. Matej Vydra 0-2, 90+4. 0-3 Daniel Kolár
• Malta-Italien 0-2, 8. 1-0 Balotelli, 45. 2-0 Balotelli (straffe)
• Danmark-Bulgarien TV2 – 20.15 1-1, 51. Stanislev Manolev 1-0, 63. Daniel Agger 1-1 (straffe)

7. Juni 2013:

• Armenien-Malta

8. Juni 2013:

• Tjekkiet-Italien

11. Juni 2013:

• Danmark-Armenien – TV2 – 20.15
  

6. September 2013:

• Malta-Danmark
• Tjekkiet-Armenien
• Italien-Bulgarien

10. September 2013:

• Malta-Bulgarien
• Italien-Tjekkiet
• Armenien-Danmark

11. Oktober 2013:

• Malta-Tjekkiet
• Armenien-Bulgarien
• Danmark-Italien

15. Oktober 2013:

• Danmark-Malta
• Italien-Armenien
• Bulgarien-Tjekkiet

Hvis du vil se de andre Europæiske kvalifikationspuljer til VM i fodbold skal du bare klikke på linket.

Som udgangspunkt bor jeg sjældent centrum af en by, det er mest fordi jeg sover let, og derfor gerne vil bo hvor der er roligt, hvilket der sjældent er i centrum.

Det allerbedste sted at finde hoteller i Berlin, er nok via www.hotels.com her får du hele oversigten, og muligheder for at afgrænse hvad du gerne vil, både med hensyn til standard, men også med hensyn til beliggenhed.

I Berlin kan jeg henvise til følgende, som spænder fra det helt billige til det tidligere hotel Adlon, som ligger i spytteafstand fra Brandenburger Tor:

http://www.generatorhostels.com/en/berlin/ billigt, og på Prenzlauer Berg, dvs. pænt tæt på centrum.

http://www.winters.de/de/ Winters Hotel. Flere hoteller i Berlin, blandt andet et som ligger tæt på Checkpoint Charlie. Husk miljømærket så du må køre derind.

http://www.hotelbellevueberlin.de/ tæt på centrum, Husk miljømærket.

http://www.hotel-domus-berlin.de/ tæt på Kurfürstendamm

http://www.kempinski.com/de/berlin/hotel-adlon/welcome/ herfra kan man nærmest spytte på Brandenburger Tor. Det tidligere Hotel Adlon, som har en lang og minderig historie, men som nu er blevet Kempinski. Priserne starter omkring 300 Euro – dog med morgenmad =;)

Det jeg bruger:

Jeg har valgt et hotel, som ligger i udkanten af byen, dels er det let at komme til, dels er det let at komme væk, hvis man har travlt. Hotellet er ok, prisen er mere end ok, og betjening og restaurant er hel fin.

http://www.alta-hotels.com/de/hotel-hoppegarten-berlin.html

Hvis du bruger www.hotels.com vil du i mange, mange situationer kunne få et værelse incl. morgenmad, på Hoppegarten, for ca. 300 danske kroner. Det fåes billigere i Berlin, men samtidig er standarden ganske glimrende.

Afstanden til centrum er ca. 15 kilometer, der er kort til U-bahn, og taxa i tyskland koster altså slet ikke de penge vi er vant til fra danmark.

I princippet er det bare en miljøafgift, eller trængselsafgift, om man vil, men ikke desto mindre skal man have den. Man kan lade være, og være heldig ikke at blive opdaget, men sker det, er bøden ca. 40 Euro = ca. 300 kr.

Hvis du er rigtig smart forudbestiller du den bare, det er det billigeste og det nemmeste. På hjemmesiden: https://www.berlin.de/labo/kfz/dienstleistungen/feinstaubplakette.shop.php kan du forudbestille, og oven i købet få sendt plaketten til dit hotel, eller den adresse hvor du skal opholde dig mens du er i Berlin.

Det tager lidt tid, så regn med 8-14 dage inden du kan få den i hånden.

Der er mange andre muligheder, men forudbestilling er nok det mest fornuftige. Jeg tilføjer et kort jeg har lånt fra www.meinestadt.de , som giver en idé om hvor grænserne går.

Kommer du ind i byen fra en af store indfaldsveje, vil du dog ikke være i tvivl: der er store skilte som gør opmærksom på at du er på vej ind i området.

Jeg har siden 1998 været i Berlin omkring 25-30 gange, dels forretningsmæssigt, dels af private årsager, da jeg har gode venner i byen.

I en by  med ca. 3.4 millioner indbyggere er der naturligvis mange ting at se, og mange ting at gøre. Det er selvfølgelig individuelt hvad man lægger vægt på, men for mig har det historiske perspektiv altid været vægtet.

Jeg har prøvet at se de ting som jeg synes var interessante, og prøvet at gå ture i byen for at få en fornemmelse af byens puls. Til forskel fra andre steder i Tyskland er Berlinerne mindre snobbede og mindre højtidelige end så mange andre tyskere. Det er derfor let at komme i kontakt med dem, og endnu lettere at udveksle mere end bare høfligheder.

Min hitliste over ting man bare skal se i Berlin, ser sådan ud:

• Brandenburger Tor – et must. Her sagde Ronald Reagan: “Mr. Gorbatchow, tear down this wall”
• Siegessäule – i gåafstand fra Brandenburger Tor, den nederste række kanoner på Siegessäule er iøvrigt fra Dybbøl…..
• Den nye Bundestag, med en fantastisk glaskuppel - også i gåafstand fra Brandenburger Tor. Der er mulighed for besøg i glaskuppelen og rundvisning i parlamentsbygningen, men kun hvis man tilmelder sig på forhånd, se mere her: http://www.bundestag.de/besuche/index.jsp
• Bellevue Slot, den tyske præsidents bolig, nærmest som Marienborg i DK
• Checkpoint Charlie – er der stadig og der står stadig “GI’s” og svinger med flaget..
• Museum am Mauer – lige ved Checkpoint Charlie – virkelig et besøg værd
• Gedächtniskirche på Kurfürstendamm
• Zitadelle Spandau, fæstningsværk fra middelalderen som er blevet genopført/renoveret
• Eastside Gallery, Mühlenstrasse 1, 10243 Friedrichshain. 1300 meter bevaret mur som er endt som et af verdens største kunstværker

I en by af Berlins størrelse er der selvfølgelig rigtig, rigtig mange muligheder afhængigt af hvad man interesserer sig for: om det er shopping, museer, eller bare muligheden for at prøve noget vi ikke prøver til daglig – Berlin har det.

Har du aldrig været i Berlin, så kom afsted, fra Padborg er der ca. 450 kilometer, tager man Gedser/Rostock, ca. 280 kilometer fra Rostock. Uanset hvor du kommer fra, er byen et besøg værd, så pak tasken og kom afsted.

Én ting skal du dog huske: kører du selv, skal du have et miljømærke, som også kaldes en plakette eller en mærkat, for at køre ind i indre by. I København ville man kalde det en trængselsafgift, i Berlin, som i andre tyske storbyer, er det en miljøafgift.

Du kan sagtens være heldig at de ikke ser du ikke har den (det har jeg f.eks. været) men den er så billig, hvis du bestiller den det rigtige sted – at det ikke kan betale sig at undlade den. Så køb den, og støt det gode formål.

Brandenburger Tor på en pænt kold novemberdag – men stadig et besøg værd!

Ifølge JV lørdag d. 7/7, arbejder Haderslev Kommune med en plan om et vandland, finansieret som OPP projekt. Ideen er rigtig god, Haderslev kan bruge alle former for attraktioner i forhold til både turister og fastboende.
Hvis man tager udgangspunkt i tallene fra Randers, skal Randers Kommune betale ca. 11.5 millioner om året i 30 år, for brugsretten til et vist antal timer/dage = at Randers kommune betaler ca. 330 millioner for delvis brugsret til et byggeri til ca. 215 millioner.
Jeg kan ikke undgå at sammenligne med Harmonien aftalen, uden at jeg dog skal skyde på de nuværende ejere. En aftale over ca. 20 år, til ca. 4 millioner om året, for 40 årlige dages brugsret til en sal som kostede ca. 35-40 millioner at bygge. En aftale som kommunen har forsøgt at snige sig ud af igen, dog uden held. Altså ca. 80 millioner for 40 årlige dages brugsret til et byggeri som kostede omkring det halve.
Er jeg den eneste som synes det er underligt at Haderslev Kommune endnu en gang, åbenbart, er på vej ind i en kontrakt som virker fuldstændig mærkværdig?
Jeg kan ikke forstå at man overhovedet vil overveje den slags, sporene fra Harmonien burde skræmme..
Ydermere synes jeg det er fantastisk at borgmesteren, direkte adspurgt (ifølge JV) starter med: ”Det ved jeg ikke noget om” – gået på klingen, hedder det lidt senere: ”Ja, ja jeg kunne ikke drømme om at benægte.. osv.” – jo Gjesing, det kunne du åbenbart; du startede jo med at benægte.
For en gangs skyld ros til JV for at have gravet, om end man undrer sig over at det lige dukker op i agurketiden.
Mindre ros til Gjesing for at lægge ud med en usandhed, såfremt JV’s citater er korrekte.

Ikke for at tilgodese spillerne, men for at tilgodese både sponsorer og tilskuere, og dermed forsøge at gøre Sønderjyskes hjemmekampe til et mere attraktivt valg end sofaen og fjernbetjeningen derhjemme.

I min verden et meget fornuftigt indlæg, og en meget fornuftig dagsorden. Vi må erkende at Sønderjyske har nogen af ligaens dårligste tilskuertal på hjemmebane, kun “overgået” af HB Køge og Lyngby. De to nævnte hold er så iøvrigt dem der rykker ud af Superligaen efter 2011/2012 sæsonen.

Hvad statistik angår, kan jeg iøvrigt anbefale http://www.superstats.dk/ – her findes næsten alt hvad hjertet kan begære.

Nuvel, en del af de manglende tilskuere skyldes måske dårlige, eller i hvert fald meget svingende præstationer af holdet, men rammerne omkring kampene er i min verden simpelthen ikke gode nok.

Når man, en kold forårssøndag, skal vælge mellem at gå på stadion, eller sætte sig lunt og godt derhjemme med kaffe og fjernbetjening, så bliver valget altså ikke sværere af at rammerne er.. lad os kalde dem “simple” – for nu ikke at fornærme nogen.

Personligt har jeg ingen problemer med at stå på en åben, vindblæst bakketop – hvor jeg er nødt til at stå op hele kampen, fordi der ikke er siddepladser nok. Men jeg har noget imod at skulle stå op i 105 minutter, udsat for regn og sne, og uden mulighed for læ.

Men selv dét kan jeg, som regel, leve med – men det der virkelig irriterer mig er at jeg mangler overblikket over hvad der foregår på banen. Vi står simpelthen ikke højt nok til at kunne se hvad der sker.

I særdeleshed ikke når vi er måske 3500 til 4500 tilskuere – så kniber det gevaldigt med at se hvad der sker. Dét er nok mit største problem med det nuværende stadion. Retfærdighedsvis kan man så sige, at det er vi ikke så tit – fair nok, men det er jo dét der skal ændres.

Jeg kan sagtens leve uden et stadion på Esbjergs, Horsens’ eller Vejles niveau, men det ville altså være dejligt med nogen tribuner – og det må gerne være ståtribuner på de korte sider, så vi kunne komme i højden, og dermed få overblik.

På Odense stadion er udeholdets afdeling uden sæder – fint nok, men man kommer i højden, og det giver mulighed for at se hvad der sker på banen. Måske man i virkeligheden burde placere DBU’s dommere i højden, så er der da en mulighed for at de ser en anelse af hvad der sker….

Så tilbage til Haderslev Stadion: jeg tror alle synes det er fint at vi spiller Superliga, men næppe mange synes at Stadion er specielt fint. Om det er en kommunal opgave at ændre forholdene skal jeg ikke kunne sige, jeg undrer mig bare over at man i andre byer, eks. Lyngby, arbejder meget tæt sammen med de kommunale myndigheder i forbindelse med stadionfaciliteter.

Et eller andet sted handler det måske om at tage en beslutning én gang for alle: vil vi have Superligabold i byen eller vil vi ikke. Der er mange andre steder man kan bruge penge – der er mange områder som har højere prioritet end lige fodbold, men det behøver vel ikke betyde at man fuldstændig negligerer at vi har et af landets 12 bedste fodboldhold.

Pengene til opgradering af Stadion er nok svære at få øje på, måske man skal prøve at tænke anderledes og ud af kassen: Union Berlin stod med et nedslidt stadion, stort set fra 1920, med plads til ca. 18.000 tilskuere – og som i Haderslev, uden penge.

Sponsorer, frivillige og en vilje til at trække på samme hammel, gjorde at det er lykkedes at gennemrenovere stort set hele stadion, for meget små midler. Frivillig arbejdskraft har gjort meget store dele af arbejdet, og de lokale virksomheders velvilje til at donere både arbejdskraft, materialer og håndværkere, har gjort at man har kunnet gennemføre renoveringen for meget små penge.

Selvfølgelig har det været nødvendigt at købe både materialer og know-how udefra, men i kroner og øre, blev projektet gennemført for langt færre midler end forventet.

Er det en tankegang vi kan bruge i Haderslev – det gik jo meget fint med siddepladserne på den uoverdækkede langside?

Eksempelvis hedder det jo Haderslev Stadion, men i min verden behøver det altså ikke blive ved med at hedde sådan. Omvendt behøver det ikke at ende så eksotisk som eks. “Jokri Park” – men “Arkil Park” lyder egentlig meget godt i min ører.

Opfordringen er hermed givet videre….

Men: i indeværende sæson synes jeg godt nok vi har haft et hav af mærkværdige kendelser i Superligaen. Jeg kender ikke udvalget af dommere godt nok, til at kunne sige om der er for mange uerfarne dommere i ligaen, men dommene – de er altså under al kritik.

Vi tager lige min hjertesag, semipokalfinale FCK-Sønderjyske i Parken: I de sidste minutter bliver Tommy Bechmann sparket ned i FCKs felt. Enhver der har set tv-billederne er ikke i tvivl, klokkeklart straffe.

Vi har en Fabricius som dømmes offside – kloge mennesker siger at striberne fra plæneklipperen på banen viser at han ikke var offside.

Vi har en Dame N’doye som står i muren i FCKs felt. Én ting er når bolden tilfældigt sparkes på modstanderens arm, men når man bruger armene til at dirrigere bolden med i feltet, som han gjorde, er der vel kun én dom: straffespark.

Altså sammenfattende: mindst ét ikke-dømt straffespark i en pokalsemifinale, måske to, måske en offside som ikke er offside. Med andre ord: Sønderjyske blev bortdømt.

Vi har en kamp i Haderslev mod HB Køge, Antipas skubber en HB Køge spiller, som falder om, og som med sit skuespil må være med i kampen om årets Bodil. Rent rødt kort fra kampens dommer til Antipas.

Nu mener jeg at vide, at dommeren skal dømme det han ser, og ikke hvad han tror han har set. Han så ikke hvad der skete, han så kun Ronnie Røv fra Køge falde om. Alligevel giver han Antipas rent rødt.

DBUs appeludvalg udtaler efterfølgende at man ikke sætter Antipas i karantæne, at forseelsen måske ikke var hvad den så ud til at være, og at man iøvrigt er glade for at kunne holde Sønderjyske og Antipas skadesløse. Sådan en gang mundlort: havde Sønderjyske tabt kampen på endnu en skodkendelse, hvordan ville man så holde klubben skadesløse?

Hvis Poul Hansen i OB har problemer med blodtrykket, kan jeg sagtens forstå ham. Et klokkeklart og helt rent mål bliver ikke dømt, fordi en OB spiller med brystkassen sender bolden ud igen. Han stod en meter inde i målet, men der dømmes ikke. Det hjælper hat at linjevogteren i  mellemtiden har opgivet sin karriere som dommer. Det hjælper slet ikke OB, og AGF har to point mere end de skulle have haft. Endnu et eksempel på at DBU er passive og fuldstændigt handlingslammede.

Så spørger man sig selv: “Hvor er DBU i det her?” svaret er: ingen steder. DBU sidder på sin flade og foretager sig overhovedet ingenting. Nu er det så også de små (som Sønderjyske) og de pressede (som OB) det er gået ud over, så ingen grund til handling.

DBU er fuldstændig apatiske omkring dommerne. Deres ord og fløjte er lov. DBU har bare ikke fundet ud af at vi lever i 2012 og at tingene har ændret sig siden Poul “Tilst” Nielsen startede sin karriere. Der er så mange penge i fodbold efterhånden, at en dårlig kendelse kan være ødelæggende for en klubs økonomi – det er DBU bare ligeglade med – de handler ihvertfald ikke.

Jeg mener ikke at kampene skal afbrydes hver 30. sekund, grundet noget som måske kunne have været dømt anderledes, men jeg mener sgu at man er nødt til at se på hvilke midler og metoder der kan tages i brug for at gøre tingene bedre.

Én ting er målteknologi, men hånden på hjertet: hvor mange gange i en sæson underkendes et scoret mål? sjældent, selvom Poul Hansen måske ikke er enig. Men hvor mange gange underkendes et mål for angivelig offside? mange! Hvor mange gange undlader man at dømme straffe? mange! Hvor mange gange faker eks. N’doye sig til frispark på farlige steder? mange!

Det handler om den “kritiske masse” dvs. mål, evt. røde og gule kort, samt offsidekendelser – her er virkelig grund til at sætte ind.

Der mangler et opgør med tesen om at en dommer kan se alting. Der mangler et opgør med at “kampene ikke skal ødelægges af fløjter og afbrydelser” – men i særdeleshed mangler der et opgør med DBUs passivitet over de ting som får lov til at foregå på en fodboldbane.

Det er et dårligt eksempel at sætte for puslingene og de andre ungdomsspillere, at hvis bare dommerne ikke ser en ting, så er den ikke sket.

Kom i gang DBU, uanset hvor meget i er bundet af UEFA og FIFA regler, så gør noget før spillet bliver ødelagt fuldstændigt!

Jeg har tidligere skrevet begejstret om nemid nøgleviser, og begejstringen er der stadig, men en lille smule utryg kan man da godt blive.

Nu har jeg godt nok befæstet min computer med alskens firewalls, adskillige anti-virus programmer, og den bliver regelmæssigt scannet for snavs – men alligevel… Iøvrigt er jeg heller ikke kunde i Danske Bank, men det kunne sikkert lige så godt have ramt alle mulige andre bankers kunder.

Så hvis du nu vil være helt sikker, så gå til http://csis.dk/da/private/banktexeasy og hent et lille program, som i løbet af sekunder scanner din computer for den specifikke trojanske hest det handler om i dette tilfælde.

Det tager kun et øjeblik, og så kan du sove roligt om natten.

Og så den løftede pegefinger: hvornår har du sidst virusscannet din pc? og med hvilket program? jeg skal ikke lægge skjul på at jeg bruger flere; ikke alle programmer opdateres tit nok, så hvad det ene program ikke finder, fanges forhåbentligt af det andet.

Hvis du har en hjemmeside, skulle du  måske læse dette blogindlæg: http://blog.confero.dk/hver-4-cms-hjemmeside-i-danmark-er-usikker – det er lige så vigtigt at beskytte sin hjemmeside som sin pc.

Hvor længe kan vi leve med en politisk styring af Haderslev Kommune, som åbenbart betyder at samtlige offentlige chefer, enten flygter fra stillingen, eller bliver fyret.

Efterhånden har man ikke tal på antallet af topchefer som er flygtet, blevet fyret, eller er blevet udskiftet i Haderslev Kommune, men ét står nok nogenlunde fast: det er ikke gratis at skifte ud i toppen.

Sidste eksempel er kommunens Kommunaldirektør, som efter mindre end tre måneders ansættelse bliver fritstillet – medførende en omkostning i omegnen af 1.7 millioner kroner.

Man kan kun gisne om hvorfor han bliver fritstillet, men at ”direktionsarbejdet vurderes forskelligt” burde vel for pokker have været afklaret på forhånd. Det er muligt at der har været et konsulentfirma indblandet omkring ansættelsen – men det formelle ansvar bærer kun den, eller de, som har sat underskriften på kontrakten på Haderslev Kommunes vegne.

Vi har tidligere set, sådan vurderes det i hvert fald, socialdemokratiske byrådsmedlemmer, skræmme topembedsmænd væk fra stillingerne, i det aktuelle tilfælde må det være rimeligt at kommunens borgere, dvs. dem der betaler, får den hele og usminkede sandhed om hvorfor Kommunaldirektøren vælger at stoppe/blive fyret, efter så måneders ansættelse.

Det er for billigt at henholde sig til at ”parterne har aftalt ikke at udtale sig” – den går ikke når det drejer sig om kommunale stillinger. Vi skal, som borgere/skattekvæg betale, altså har vi også krav på at få den hele og usminkede sandhed.

Den slags tale, og skrift, giver kun grobund for rygtedannelser – det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i løbet af 10 minutter kan fabrikere 10 forskellige af slagsen – ligesom alle andre – så hvorfor kommer borgmester Hans Chr. Gjesing ikke ud af busken, og fortæller hvad der er sket. S

Så længe Gjesing holder fakta så tæt ind til kroppen som han  har gjort indtil nu – skaber han kun grobund for yderligere rygter om socialdemokratisk magtvælde i administrationen – og dét er vel ingen interesserede i.

Kom ud af busken Gjesing – vi vil blæse på dine aftaler, lad os nu få den usminkede sandhed om hvorfor Kommunaldirektøren skrider efter få måneder – også hvis det belaster dig – der er jo længe til næste kommunalvalg….

Hæderspladsen på mit frokostbord har den hjemmelavede italienske salat, se her hvor let det er. Du skal bruge:

• 1-2 gulerødder (kogte)
• 1 håndfuld ærter
• Lidt hvide asparges, snittede eller hele
• Ca. 2 dl. creme fraiche – den behøver ikke være mere end 8-10%
• 1 citron
• En smule karry
• En smule hvid peber og lidt salt

Lad mig indledningsvis sige at man selvfølgelig kan købe en dåse blandede gulerødder og ærter, men det er altså lige simpelt nok. I den perfekte verden gik man ud og stak et par asparges i bedet, hev en gulerod eller to op, og sluttede af med at plukke en stak ærter.

Sådan ser virkeligheden nok ikke ud for ret mange af os – klimaet sætter også sine naturlige begrænsninger. Så: brug friske gulerødder, som ikke må koges slatne, men som heller ikke skal have konsistens som råkost. Løstfrosne ærter i pose, hvis du ikke har friske – asparges er som regel svært i Danmark, når de skal være hvide, så tag hele asparges i små glas og lad dem dryppe af i lang tid. Der er meget vand i dem, så ligger de ikke længe nok bliver din salat meget tynd.

Når din gulerod, eller gulerødder hvis det er flere, er kogt og er blevet kold, skærer du den/dem op i små tern. Har du købt hele asparges (de er mindre vandede end de snittede) smider du dem i et dørslag og lader dem dryppe af. Hvis du ikke gider koge dine løstfrosne ærter, og ikke har friske: smid en håndfuld i en skål, hæld vand på til det dækker og kom en lille smule salt i vandet. 3 minutter i en mikrobølgeovn gør dem så dejligt sprøde.

Hæld cremefraichen op i en skål, skær ca. 1/3 af en frisk citron, og pres saften ud i cremefraichen. Rør, og smag til med lidt karry, salt og hvid peber.

Så kommer du gulerødder, ærter og asparges i dressingen, og du har den herligste, friske italienske salat.

Hvis ikke du medregner den tid du bruger på at kigge på at din gulerod koges mør, tager hele operationen sammenlagt ca. 10 minutter. Samtidig får du en gang italiensk salat som garanteret er fri for alle de trælse E-tilsætningsstoffer der er i den du køber i supermarkedet.

Omvendt skal det dog lige siges at cremefraiche er baseret på fløde og mælk, så selv i “light” versionen med 8-10%, indtager man dog en del kalorier.

Serverer du den for din mor og/eller bedstemor scorer du samtidig en masse point, og signalerer at du er et overskudsmenneske som også kan holde traditioner i hævd.

Og den sidste rigtig gode ting: det krummer ikke i sengen!

Velbekomme.

Som alle sikkert ved, ellers kan man se puljerne her, er Danmark kommet i gruppe B til EM 2012 i Ukraine og Polen – i pulje med Tyskland, Holland og Portugal.

Her kommer alle kampe og spilletidspunkter:

• Holland – Danmark lørdag den 9. juni kl. 18.00 – TV2
• Tyskland – Portugal lørdag den 9. juni kl. 20.45 – DR1
• Danmark – Portugal onsdag den 13. juni kl. 18.00 – TV2
• Holland – Tyskland onsdag den 13. juni kl. 20.45 – DR1
• Portugal – Holland søndag den 17. juni kl. 18.00 – TV2
• Danmark – Tyskland søndag den 17. juni kl. 20.45 – DR1

Tidspunkterne er iøvrigt dansk tid (CET) selv om Ukraine ligger i en anden tidszone.

Vinder vi gruppen, skal vi spille kvartfinale mod nummer to fra gruppe A, dvs. nok enten Rusland eller Tjekkiet, en overkommelig opgave i forhold til at overleve i puljen.. Kampen spilles fredag den 22. juni kl. 20.45

Bliver vi kun nummer to, skal vi spille kvartfinale mod nummer et fra gruppe A, dvs. igen nok enten Rusland eller Tjekkiet, så også her burde en semifinaleplads være sikret. Kampen spilles torsdag den 21. juni kl. 20.45

Semifinalerne spilles onsdag den 27. juni og torsdag den 28. juni, begge dage kl. 20.45. Hvis alt går som planlagt, får vi her en chance for at vaske en plet eller to af os mod Spanien.

Når det er så er overstået venter finalen søndag den 1. juli kl. 20.45.

God kamp(e)

Gruppe A:

• Polen
• Grækenland
• Rusland
• Tjekkiet

De indledende kampe i Gruppe A spilles i Warschawa og i Wrochlaw – begge Polen

Gruppe B:

• Holland
• Tyskland
• Portugal
• Danmark

De indledende kampe i Gruppe B spilles i Kharkiv (Kharkov) og Lviv (Lvov) – begge Ukraine

Gruppe C:

• Spanien
• Italien
• Irland
• Kroatien

De indledende kampe i Gruppe C spilles i Gdansk og Poznan – begge Polen

Gruppe D:

• Ukraine
• Sverige
• Frankrig
• England

De indledende kampe i Gruppe D spilles i Donetsk og Kyiv (Kiev) begge Ukraine

Det store forkromede spørgsmål er jo så: går Danmark videre fra gruppespillet – hvad mener du?

Som de fleste sikkert ved, består vores pulje af:

• Tyskland
• Holland
• Portugal
• Danmark

Tyskland, Holland og Portugal hører til nogen af de skarpeste hold i Europa i øjeblikket, her kan du se deres aktuelle status på UEFAs rangliste.

Det er altså Holland som nummer 2 på ranglisten, Tyskland som nummer 3 og Portugal som nummer 9, vi med vores 11-plads på UEFAs rangliste skal prøve at skabe gode resultater mod.

Så tænker de fleste nok: fy for en skefuld, det går aldrig godt – og det gør det måske heller ikke. Men chancen er der jo altid.

Tænk tilbage på EM  i 1992: vi skulle slet ikke have været med, men alligevel slog vi Tyskland, Holland og Frankrig og spillede uafgjort mod England. Vi tabte kun mod Sverige - trods det at alle råbte om det dårligste landshold i ti år, bøllebankede vi alligevel nogle af de bedste nationer i Europa.

Så hvor der er vilje er der vej – jeg glæder mig ihvertfald til at se om det kan lade sig gøre at tage point fra de store.

Nedenunder et link til sidste gang vi var totalt undervurderede, udover Vilforts mål en af de scener jeg husker allerbedst: Schmeichel der rager bolden til sig med én hånd. Kvaliteten er ikke særlig god, men pyt med det så længe vi vinder =;)

http://www.youtube.com/watch?v=h9MI8mGZj4c

Hvad synes I andre, er jeg den eneste lalleglade jubelidiot i Danmark som tror på landsholdet?

Champions League er en malkeko for UEFA

Og en malkeko skal selvfølgelig have noget opmærksomhed, så den bliver ved med at yde det optimale. Derfor fokuserer UEFA kraftigt på Champions League, sekundært Europe League, hvis man logger ind på uefa.com.

Hvis nu formålet med at logge ind bare er at finde ud af hvad den aktuelle status er rent ranglistemæssigt, kan man godt ende med at blive (mere) gråhåret end man er i forvejen. Det er altså ikke særligt overskueligt.

Bevares, hvis man bare skal have den aktuelle status i de enkelte grupper er det såmænd nemt nok, men hvad nu hvis jeg vil finde ud af hvordan Danmark ligger i forhold til konkurrenterne?

Vi ved jo (selvfølgelig) at en plads blandt de 12 bedste nationer, er det samme som en direkte indtræden i gruppespillet. Det er den placering som er opnået, i særdeleshed via FCK’s optræden i sidste sæson, men også via bl.a. OB.

Imidlertid ændrer tingene sig jo, og hvordan ser det ud i næste sæson? – altså sæsonen 2013/2014. Sæsonen 2012/2013 giver jo en direkte plads til vinderen af DM. I indeværende sæson er det jo bare ikke gået så godt som det kunne – desværre.

Så hvis du vil se hvordan vi ligger i øjeblikket., kan du finde den aktuelle stilling for landenes klubhold her. Til forskel fra UEFAs rangliste for landshold, som åbenbart ikke er så vigtig at den kræver andet end en pdf-fil, bliver denne side opdateret løbende.

I min verden er det altså spøjst at klubber rangerer højere end lande – men lur mig om ikke UEFAs regnskaber kan give et fingerpeg: der er kun EM hvert fjerde år – der er CL hvert år – det giver nok en forskel i reklameindtægterne…