Italiensk salat for begyndere

VN:F [1.9.20_1166]
Hvad synes du om artiklen? Giv en vurdering herunder:
Rating: 4.0/5 (3 votes cast)

Til daglig prøver jeg at tænke lidt over hvad jeg spiser, men når jul, påske og pinse står for døren, kalder det traditionelle frokostbord jo.

Hæderspladsen på mit frokostbord har den hjemmelavede italienske salat, se her hvor let det er. Du skal bruge:

  • 1-2 gulerødder (kogte)
  • 1 håndfuld ærter
  • Lidt hvide asparges, snittede eller hele
  • Ca. 2 dl. creme fraiche – den behøver ikke være mere end 8-10%
  • 1 citron
  • En smule karry
  • En smule hvid peber og lidt salt

Lad mig indledningsvis sige at man selvfølgelig kan købe en dåse blandede gulerødder og ærter, men det er altså lige simpelt nok. I den perfekte verden gik man ud og stak et par asparges i bedet, hev en gulerod eller to op, og sluttede af med at plukke en stak ærter.

Sådan ser virkeligheden nok ikke ud for ret mange af os – klimaet sætter også sine naturlige begrænsninger. Så: brug friske gulerødder, som ikke må koges slatne, men som heller ikke skal have konsistens som råkost. Løstfrosne ærter i pose, hvis du ikke har friske – asparges er som regel svært i Danmark, når de skal være hvide, så tag hele asparges i små glas og lad dem dryppe af i lang tid. Der er meget vand i dem, så ligger de ikke længe nok bliver din salat meget tynd.

Når din gulerod, eller gulerødder hvis det er flere, er kogt og er blevet kold, skærer du den/dem op i små tern. Har du købt hele asparges (de er mindre vandede end de snittede) smider du dem i et dørslag og lader dem dryppe af. Hvis du ikke gider koge dine løstfrosne ærter, og ikke har friske: smid en håndfuld i en skål, hæld vand på til det dækker og kom en lille smule salt i vandet. 3 minutter i en mikrobølgeovn gør dem så dejligt sprøde.

Hæld cremefraichen op i en skål, skær ca. 1/3 af en frisk citron, og pres saften ud i cremefraichen. Rør, og smag til med lidt karry, salt og hvid peber.

Så kommer du gulerødder, ærter og asparges i dressingen, og du har den herligste, friske italienske salat.

Hvis ikke du medregner den tid du bruger på at kigge på at din gulerod koges mør, tager hele operationen sammenlagt ca. 10 minutter. Samtidig får du en gang italiensk salat som garanteret er fri for alle de trælse E-tilsætningsstoffer der er i den du køber i supermarkedet.

Omvendt skal det dog lige siges at cremefraiche er baseret på fløde og mælk, så selv i “light” versionen med 8-10%, indtager man dog en del kalorier.

Serverer du den for din mor og/eller bedstemor scorer du samtidig en masse point, og signalerer at du er et overskudsmenneske som også kan holde traditioner i hævd.

Og den sidste rigtig gode ting: det krummer ikke i sengen!

Velbekomme.

 

 

 

 

VN:F [1.9.20_1166]
Hvad synes du om artiklen? Giv en vurdering herunder:
Rating: 4.0/5 (3 votes cast)
Italiensk salat for begyndere, 4.0 out of 5 based on 3 ratings

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>